Es muy curioso como funciona la percepción que se tiene de lis migrantes.
Hasta hace no mucho, se aceptaba que alemanes, británicos o noruegos, bien asentados desde hace años en el sur de Gran Canaria se intalasen, y sobre todo aislados, como en colonias, y no pasaba nada porque "no molestan".
Entonces, allá por 1994, empezaron a llegar pateras y , en ellas, migrantes africanos, pero tampoco lo vimos mal. Ni lo notamos.
Con la llegada de los 2000s, la cosa cambió: llegadas y llegadas, la percepción de arrebatarnos derechos llegó. Ahora pasa con los italianos, quienes compran casas en el barrio, pero nadie se queja de que , quizás, los vendedores eran canarios.
It is fascinating how the perception of migrants works. Until not long ago, it was accepted that Germans, Britons, or Norwegians, well settled for years in the south of Gran Canaria, would establish themselves, and above all in isolation, like in colonies, and nothing happened because "they don't bother anyone." Then, back in 1994, boats started arriving with African migrants in them, but we didn't view it negatively either. We hardly even noticed.
With the arrival of the 2000s, things changed: constant arrivals, and the perception that our rights were being taken away set in. Now it happens with Italians who buy houses in the neighborhood, but no one complains about the fact that, perhaps, the sellers were Canarians themselves.
Es ist sehr interessant, wie die Wahrnehmung von Migranten funktioniert. Bis vor nicht allzu langer Zeit wurde es akzeptiert, dass sich Deutsche, Briten oder Norweger, die seit Jahren im Süden von Gran Canaria ansässig sind, niederließen und sich vor allem isolierten, wie in Kolonien, und es passierte nichts, weil „sie nicht stören“. Dann, im Jahr 1994, kamen die ersten Boote mit afrikanischen Migranten an, aber auch das sahen wir nicht negativ. Wir haben es kaum bemerkt.
Mit den 2000er Jahren änderte sich die Situation: Ankunft um Ankunft entstand die Wahrnehmung, dass man uns Rechte wegnimmt. Jetzt passiert das mit den Italienern, die Häuser im Viertel kaufen, aber niemand beschwert sich darüber, dass die Verkäufer vielleicht Kanaren waren.
Il est très curieux de voir comment fonctionne la perception que l'on a des migrants. Il n'y a pas si longtemps, on acceptait que des Allemands, des Britanniques ou des Norvégiens, bien installés depuis des années dans le sud de la Grande Canarie, s'installent, et surtout s'isolent, comme dans des colonies, et cela ne posait aucun problème parce qu'« ils ne dérangent pas ». Puis, vers 1994, des embarcations sont arrivées avec des migrants africains à leur bord, mais nous ne l'avons pas mal vu non plus. Nous ne l'avons même pas remarqué.
Avec l'arrivée des années 2000, les choses ont changé : arrivées sur arrivées, le sentiment qu'on nous enlevait nos droits est apparu. Aujourd'hui, cela se produit avec les Italiens qui achètent des maisons dans le quartier, mais personne ne se plaint du fait que, peut-être, les vendeurs étaient canariens.
من المثالي للدهشة كيف تعمل النظرة إلى المهاجرين. حتى وقت قريب، كان من المقبول أن يستقر الألمان أو البريطانيون أو النرويجيون، المستقرون منذ سنوات في جنوب غران كناريا، وخاصة بشكل منعزل، كما لو كان في مستعمرات، ولم يحدث شيء لأنهم "لا يزعجون أحداً". بعد ذلك، في عام 1994، بدأت القوارب بالوصول محملة بالمهاجرين الأفارقة، لكننا لم نرَ ذلك بشكل سيئ أيضاً. بل لم نلاحظه حتى. مع بداية الألفية الجديدة، تغيرت الأمور: تدفقات وتدفقات مستمرة، وظهر الشعور بأهم يسلبوننا حقوقنا. الآن يحدث هذا مع الإيطاليين الذين يشترون منازل في الحي، لكن لا أحد يشتكي من أن البائعين ربما كانوا من أهل الكناري أنفسهم.
È molto curioso come funzioni la percezione che si ha dei migranti. Fino a non molto tempo fa, si accettava che tedeschi, britannici o norvegesi, ben stabiliti da anni nel sud di Gran Canaria, si insediassero e, soprattutto, si isolassero, come in delle colonie, e non succedeva nulla perché "non disturbano". Poi, verso il 1994, hanno iniziato ad arrivare le imbarcazioni e, con esse, i migranti africani, ma non l'abbiamo vista come una cosa negativa. Non ce ne siamo nemmeno accorti.
Con l'arrivo degli anni 2000, le cose sono cambiate: arrivi su arrivi, è arrivata la percezione che ci venissero strappati i nostri diritti. Ora succede con gli italiani, che comprano case nel quartiere, ma nessuno si lamenta del fatto che, forse, i venditori erano canari.
Det er meget mærkeligt, hvordan opfattelsen af migranter fungerer. Indtil for ikke så længe siden var det accepteret, at tyskere, briter eller nordmænd, som havde været veletablerede i årevis i den sydlige del af Gran Canaria, slog sig ned og frem for alt isolerede sig, som i kolonier, og der skete ikke noget, fordi "de generer ikke nogen". Så, omkring 1994, begyndte både at ankomme med afrikanske migranter ombord, men vi så det heller ikke som noget negativt. Vi bemærkede det næsten ikke.
Med 2000'ernes komme ændrede tingene sig: ankomst efter ankomst opstod opfattelsen af, at vores rettigheder blev taget fra os. Nu sker det med italienerne, som køber huse i kvarteret, men ingen klager over, at sælgerne måske var canariere.
Det er veldig merkelig hvordan oppfatningen av migranter fungerer. Inntil for ikke så lenge siden var det akseptert at tyskere, brita eller nordmenn, veletablert i mange år i den sørlige delen av Gran Canaria, slo seg ned og fremfor alt isolerte seg, som i kolonier, og ingenting skjedde fordi "de plager ingen". Så, rundt 1994, begynte småbåter å ankomme med afrikanske migranter, men vi så det heller ikke som noe negativt. Vi la knapt merke til det. Med 2000-tallet endret ting seg: ankomst etter ankomst, og oppfatningen av at våre rettigheter ble tatt fra oss oppsto. Nå skjer det med italienerne som kjøper hus i nabolaget, men ingen klager over at selgerne kanskje var kanariere selv.
No hay comentarios:
Publicar un comentario